U-18 pigerne sikrede sig søndag den femte sejr ud af fem mulige i foråret. De måtte dog kæmpe for sejren over Team Ikast, der blev på 23-22. Pigerne ligger suverænt nummer et i rækken med fem kampe og 10 point. Godt gået af pigerne, der helt har overvundet skuffelsen over, at de ikke kunne holde sig i divisionen.
Lokalopgør som de skal være
U-18 pigerne førte før dagens kamp mod Team Ikast, deres række med maksimum point – otte point for fire kampe og en målscore på +41. Man kan vist godt sige, at vi er kommet godt fra start efter jul, trods svære odds med de spillere, vi har mistet. Pigerne har dog virkelig taget kampen op, og i dag skulle vi se, om vi kunne vinde over rækkens formodede bedste hold – ud over os selv, Team Ikast.
Før kampen blev der snakket meget om, at det er vigtigt, vi ikke låser os selv i spillet og kommer til at spille ”maskinhåndbold”. Vi skal spille bredt, hurtigt, klogt og dække godt op og udfordre os selv, så udvikler vi os både som hold og som spiller. Samtidig er det vigtigt, at vi i alle kampe har en periode på 5-10 minutter, som vi vinder med minimum tre til fem mål.
Vi lagde rigtig godt fra start og efter fire minutter var vi foran 5-0 og dækkede fremragende op. Efter den gode start kom Ikast op på 6-5 og kampen var igen helt lige. Vi ved med os selv, at kampene ikke bliver afgjort så tidligt, og vi tog det derfor helt roligt, selvom Ikast kom foran. Vi hentede dem hele tiden, kom foran, blev hentet. Sådan blev det ved indtil pausen, hvor vi førte med 12-11. Vi snakkede om, at vi skulle holde fast i de gode ting, blive ved med at spille varieret og lige stramme grebet i forsvaret.
Efter pausen var det som om nervøsiteten alligevel begyndte at indfinde sig hos os, og Ikast kom ret hurtigt foran med fire mål. Nu var det os der skulle jagte, og vi kunne godt mærke, at det skulle vi lige vænne os til. Vi begyndte at bide lidt af hinanden og mistede fokus. Heldigvis kom der et spilstop som gjorde at vi lige kunne kalde tropperne sammen og få styr på tingene. Efter denne lille ”time out” fik vi fat igen, begyndte at dække op, trak angrebsfejl på dem og samtidig skiftede vi keeper for at prøve, om vi kunne gøre lidt på den konto. Taktisk pressede vi nu alle afslutninger ud i Ikasts højre fløj med den besked til Astrid, at nu skulle der lukkes af!!! Taktikken lykkedes, og vi holdt Ikast fra scoringer i de sidste otte minutter. Samtidig fik vi med ét minut igen scoret til 23-22, så nu skulle vi ”bare” holde den i forsvaret, så var sejren hjemme. Det lykkedes for os, at holde Ikast fra fadet og da hornet lød var det en forløsning for os. Hele holdet brød ud i jubel. Det havde været en hård kamp, både mentalt og fysisk. Vi havde fået nogle tæsk, men vi kunne ikke kyses af det hårde – og til tider meget urene forsvarsspil Ikast spillede. Derfor vandt vi ganske fortjent vores femte sejr i træk. Stadig sikker etter i rækken, nu med en målscore på +42. Dejligt for os, og pigerne fortjener al den ros de kan få for deres indstilling og store fighterhjerte. Uden det – og en smule talent – kunne det ikke lykkes for os. Stor ros til os alle sammen. Normalt roser jeg ikke trænerteamet og holdledere, men i dag er det en fortrinlig indsats hele vejen rundt der sikrer sejren.
Nu skal vi holde fokus og vinde resten af vores kampe. Næste opgave er søndag d. 28. februar mod Ikast på hjemmebane. Endnu en svær kamp mod et hold, der vil gøre alt for at få revanche, så vi skal være på stikkerne i 60 minutter endnu en gang.
