Topopgør i 1. division
De grønne møder Ringkøbing i et vaskeægte topopgør søndag
Der er lagt op til et brag af et topopgør, når Silkeborg-Voel KFUM søndag eftermiddag drager til ROFI-Hallen i Ringkøbing.
Kl. 14.00 løber de grønne piger på banen til en kampen, der har afgørende betydning for bestræbelserne for at nå det forjættede land - håndboldligaen.
Ringkøbing har sat sig målet at komme i ligaen, og de opruster på alle områder og vil gå efter begge point i søndagens kamp. Hjemmeholdet har revanche til gode fra efterårets opgør, hvor de grønne piger satte de lyserøde pantere på plads i Voel Hallen.
- Vi har et hold, der kan slå Ringkøbing, og vi vil spille vores chance. En sejr i søndagens opgør bringer os endnu tættere på drømmen om ligaen. Vi er godt kørende, og er kommet godt i gang efter jul, og vi har fuld koncentration på opgøret mod Ringkøbing. Her i januar har vi den målsætning, at satse alt i de enkelte kampe og ikke tænke så langsigtet. Det gør pigerne tændte, og det er de med garanti også søndag. Vi håber, mange vil tage turen til Ringkøbing og støtte op om os, fastslår Jakob Andreasen.
| Ingen afstemninger i øjeblikket |
|
| Ingen andre afstemninger |
|