Pokaleventyret slut for denne gang
De grønne faldt med ære mod Viborg HK
Det gik som man på forhånd havde forventet. Et nederlag på 17 – 25 til Silkeborg-Voels KFUMs kvinder, der ikke har spillet kamp siden midt i marts, kunne ikke stille noget op mod Viborg HK, der lige nu kæmper om DM titel og Europa Cup succes. Når det er sagt, skal det lige nævnes at de grønne piger fra Voel faldt med ære i en kamp, hvor de i hele første halvleg bød gæsterne fra domkirkebyen op til dans.
Pigerne gik frisk til opgaven. Et offensivt forsvar har aldrig været Viborgs HK hofret, og så længe Voel formåede at praktisere denne form for opdækning, gav de gæsterne rigtig god modstand. I førte halvleg sprudlede pigerne af spilleglæde, og de to hold fulgtes ad. Måltavlen viste en snæver 10-9 føring til Viborg HK ved pausen.
De første 10 minutter af anden halvleg blev udslagsgivende for resultatet. Silkeborg-Voel KFUM blev ramt af en udvisning, og så kørte viborgpigerne på med fuld kraft, og bragte sig afgørende foran. Hjemmeholdet formåede ikke rigtig at svare igen, og kræfterne var også ved at slippe op, men det skal slås fast, at de grønne piger fra Voel aldrig gav op. De kæmpede til sidste fløjt og fortjener stor ros for indsatsen i en kamp, der ikke lige passede ind i programmet. Pigerne var blevet kaldt hjem fra ferie for at træne en uges tid op til opgøret.
Sandra Kjær spillede afskedskamp for Voel og bragede en række langskud ind bag Louise Bager Due. Jette Hansen blev topscorer med fem mål.
Pigerne nupper lige lidt mere ferie, inden de fortsætter træningen indtil sommerpausen med henblik på den kommende sæson i 1. division, der indledes til september.
Se billeder fra opgøret på Silkeborg-Voel KFUMs facebookside:
www.facebook.com/silkeborgvoelkfum

![]() ![]() ![]() |
|
Nyheder, billeder, idéer til hjemmeside Send mail |
|
|
![]() |